00
Træningstider

Vi mødes i Kibæk Hallens forhal eller udenfor.
Tirsdag  kl. 18.30
Torsdag kl. 18.30
Lørdag/søndag trænes efter aftale

Medlemskab 2011

Sker ved tilmelding under Løbehold i Holdoversigt

Stavgang
Har du lyst til at prøve, så er du meget velkommen. Stave kan lånes indtil du finder ud af, om det er noget for dig. Kontakt Inger Lund eller Jan Bach for lån af stave.
Du må meget gerne gå uden stave hvis du har lyst til det.



Indlæg skrevet af Inge-Birgit & Torben Jensen

Vi er en lille fasttømret skare, som i flere år har gået stavgang i Kibæk Motion.
Vi mødes fast hver tirsdag og torsdag aften kl. 18:30 ved Kibæk Hallen. Vi går som
regel ca. 1 time pr. aften.

Når vi er samlet afgør vi hurtigt, hvilken rute vi vil tage den pågældende aften.
Om foråret og sommeren, er det landturene, som er i højsædet.
På den mørke årstid må Kibæk by holde for, idet det simpelthen er for farligt at færdes på landevejene efter mørkets frembrud - dette til trods for, at vi selvfølgelig er forsynet med gule refleksbesatte sikkerhedsveste og blinkende "armbånd" m.m.
 
Da stavgangsgruppen er på ca. 10 aktive personer - har vi ikke hidtil følt et behov for at tilbyde flere ruter af forskellig længde på den enkelte aften. Alle fremmødte følges ad i en samlet flok.

Når man sådan går stavgang, er det jo klart, at vi / man går med / i forskelligt tempo - Det kan selvfølgelig hurtigt give en lille spredning i feltet, men det kompenserer vi for ved at anvende teknikken, som også løberne kender - Vi "samler op".  
D.v.s. at de hurtigste / forreste i feltet vender om, når de har fået for stort et forspring.
De går tilbage til de sidste / bageste i feltet - vender rundt igen og hele flokken følges nu videre ud på ruten. Det fungerer helt fint - og til alles tilfredshed.

Ved at anvende den regel, undgår vi, at det er de samme, der "fører an", hver gang - og ligeledes, at det altid er de samme, der danner "bagtrop".
På den måde opnår man gså automatisk flere temposkift på ruten, hvilket er rigtig godt.
Under hele traveturen er der rigelig tid til at "vende verdenssituationen" og iøvrigt hyggesnakke om alt muligt - stort som småt.
  
Stavgang er en dejlig sport. Man kommer ud i den frie natur og kommer helt automatisk til at følge med i "naturkalenderen". Frisk luft, solskin, regn, snevejr og ikke så sjældent en frisk brise er sidegevinster, som helt gratis følger med det at være stavgænger.

Når man bruger sine stave rigtigt, betyder det, at man aktiverer væsentligt flere muskler, end ved "normal" gang.
Ved korrekt brug af stavene sikrer man sig også en væsentlig bedre holdning end ved normal gang, samtidig med at specielt knæene ikke belastes i nær samme grad - Stavgang er rent faktisk en skånsom motion, selvom tempoet kan virke højt for "tilskueren". Man kan derfor gå rigtig langt med stavene uden at føle træthed.

Efter endt stavgang strækker vi ud / laver afspænding - akkurat som løberne.

For at gå korrekt med stavene, skal man selvfølgelig lære at bruge dem - en ganske simpel instruktion, som kan klares med en enkelt træningslektion.

(Kibæk Motion har været flinke til at skaffe instruktører til disse aftner - 
Så det er bare med at melde sig til næste gang, der indbydes til instruktionsaften).

Normalt vil der være mulighed for at låne stave til disse introduktionsaftener, så man får mulighed for at konstatere om man nu også er til stavgang, uden at skulle ud og investere i stave på forhånd.      

Du får adgang til en sport, som:

- har plads til alle
- kan dyrkes i en klub, hvor det sociale velvære er i højsædet     

Se nu at komme afsted. Du skal være så hjertelig velkommen.

KIBÆK IDRÆTSFORENING - I FORENING NÅR VI LÆNGERE