Nyhedsbrev Kibæk IF Fitness
Februar 2012
I fitnessudvalget under KIF glæder vi os stadig over den enorme opbakning, der er til centeret.
Du er altid velkommen til at henvende dig til udvalg eller instruktører, hvis du har kommentarer, spørgsmål eller noget du ønsker uddybet.
Dette nyhedsbrev indholder info om:
• Sund og slank-hold
• Fysioterapeut tilknyttet
• Årsmøde i KIF
• Nyt Dankort
• Fyldte hold
• Musik i centeret
• Nyheder
Sund og slank-hold
Mandag den 27. februar kl. 19.00-ca. 20.30 har vi info-møde om vores nye hold i KIF, "Sund og Slank". Det er et hold, hvor du kan få råd og vejledning i sund levevis samt hjælp til et vægttab og ændring af livsstil. Underviser er Margaret Langemose, der er uddannet sygeplejerske og indenfor kostvejledning. Holdet er et åbent hold, og altså ikke en del af Kibæk IF Fitness og det månedlige medlemsskab.
Holdet starter torsdag den 1. marts kl. 17.00-ca.18.30 - 12 gange i alt. Hold øje med hjemmesiden og pressen
Fysioterapeut
Bent Skovgaard Hansen, der er fysioterapeut er netop tilknyttet centeret. Han har 20 års erfaring både fra egen klinik og fra offentlig regi. Bent hjælper gerne med træningen, når der er særlige hensyn at tage. Se hjemmesiden for Bents vagter.
Årsmøde
Der er årsmøde/generalforsamling i Kibæk IF tirsdag den 21. februar kl. 19.15 på Mellemtorvet i Kibæk Skole. I forbindelse med årsmødet er der et indlæg ved Susanne Schrøder om emnet: Stop stressing - start living. Vi håber at se dig til en spændende aften. Udvalgsposter er bemandet, så du kan roligt møde op:-)
Nyt Dankort
Har du fået eller skal du have nyt Dankort, skal du være opmærksom på din løbende betaling, der derved stoppes. Det betyder, at dit nøglekort spærres, så du ikke kan komme ind.
Ved nyt Dankort skal du gå på
- www.kif-1900.dk/fitness
- medlemslogin og vejledninger
- vejledning for ændring af kortoplysninger, f.eks. ved nyt Dankort
På den måde sikrer du dig, at din løbende betaling og dermed din træning kan fortsætte.
Fyldte hold
Vi oplever rigtig stor søgning til vore indoor cycling samt puls og styrke hold. Det er dejligt.
Hold øje med hjemmesiden om nye og ekstra hold. Se f.eks. de nye søndagstræninger (bjergtræning), 4 gange i alt, fordelt over søndage i februar og marts.
Vi vil gerne henstille til, at du får dig meldt fra, hvis du bliver forhindret i et hold, som du er tilmeldt. Desværre oplever vi udeblivelser, og det er synd for de medlemmer, der gerne ville have været afsted.
Musik i centeret
Der spilles radio i centeret på et indstillet lydniveau. Ønsker du at høre anden musik, evt. højere eller lavere, beder vi dig selv medbringe afspiller og så anvende hørebøffer.
Nyheder
Her i løbet af februar/marts får vi som tidligere meddelt:
- Squat-stativ til fritstående træning
- Leg Raise Chair
- Z-vægtstang
- Bodybarer til holdtræning
På holdtræningssiden arbejder vi på at etablere
- outdoor-fitness
- bikiniklar
- mave/ryg.
Disse hold forventes at starte medio marts/primo april
Vi glæder os til at se dig til træning i Kibæk IF Fitness - og husk, at den bedste træning er den, der bliver gjort.
På udvalgets vegne
Conny Møldrup
|