00

Prinsessen og Vildsvinet

Lørdag d. 8/10 var vi 7 "Vildsvin" fra Kibæk ( Jan Michael og Martin Bach Claus B. Steen L. + Iben og undertegnede ) som drog til Middelfart for at løbe. Vi skulle alle løbe 12 km ruten " Vildsvinet", - som var arrangeret med diverse udfordringer. Prinsesseløbet var 6 km.

Det gik rimelig hurtig op for os, at mange virkelig havde gjort noget ud af dagen. Det vrimlede med lyserøde prinsesser med strutskørt og diadem, samt vildsvin med hale og grisetryne. Holdvis blev vi sendt afsted ( 7 hold delte godt 600 deltagere ) Indrømmet, - jeg var lettere nervøs for, hvad det var jeg havde sagt ja til. Iben og mig var på hold 2, drengene på hold 4. Inden vi havde løbet 300 meter skulle vi over en " trappe" af bigballer -- og sådan fortsatte udfordringerne ellers i en lind strøm. Vi var nede på maven for at kravle, blev bombaderet med vandballoner, - løb op og ned i skovbund + andet uvejsomt terræn. Kravlede ned af skrænter ved hjælp af tyk reb, og hev os andre steder op igen ved hjælp af reb, -- kravlede over en container fuld af møg, -- var i lillebælt ialt 3 gange ( havde man min højde, kunne man lige akkurat undgå ballerne blev våde.) -- løb over eller igennem et sirligt konstrueret snoretræk, -- rutchede ned af bakke på presenning, slog store søm i en træstamme, bare for at nævne nogle af forhindringerne/udfordringerne.Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg kort før mål blev våd til navlen, da vi skulle passere en å. ( det kunne undgåes ved armgang !!! ) For god ordens skyld skal det siges, at vi langt det meste af turen selv kunne vælge, om vi ville tage forhindringerne eller bare løbe udenom, -- INGEN pressede os til noget ----- MEN vi tager ikke så langt væk, for så at springe over hvor gærdet er lavest.Iben var helt tydeligt på "hjemmebane", god til at løbe nedaf, og kastede sig hæmningsløst ned af skrænterne ( her mangler jeg gamle noget !! ) Da vi, eller ihvertfald mig, total mørbanket nærmede os målstregen, en BIGBALLE, var min største frygt, hvordan hulen jeg skulle få mine meget tunge baller svunget op over den, -- men det gik. Alt i alt, DET VAR SKIDE undskyld SJOVT---- kan kun anbefales til ALLE. Michael Bach var Kibæks hurtigste FLOT ( fik ham dog, for en kort stund, til at svede ekstra, ved at sige Martin havde overhalet os, der var broderkamp i luften) og han havde, som alle os andre, taget alle udfordringerne.

Efter badet var der mad+ underholdning. Igen blev vi meget overrasket over, hvor meget de havde gjort ud af det ( Iben og jeg var stort set de eneste piger, der ikke var i kjole og høje hæle) Maden var perfekt og der var nok af den, -- dejligt for vi var skrubsultne.Zididada sang og underholdt på festligste vis, -- især 4 årige Hugo tog os alle med storm, -- kun afbrudt af ca. 20 min stand up med, -- ja undskyld, det har jeg glemt.

Ca. 19.45 vendte vi næsen hjemefter -- alle enige om, AT DET SKULLE I OGSÅ PRØVE. -- En dejlig trættende dag.

På " Vildsvinenes" vegne -- Anni

Lillebælt Halvmarathon 2010 – min første halvmarathon

Nogle gange siger man ja til noget, som man når at fortryde mange gange – og så ender med at blive en super fed oplevelse, som man ikke ville være foruden.

Det skete for mig i september sidste år. Jeg kom til at sige ja til at deltage i Lillebælt Halvmarathon 2010. Det var jo først den 8. maj – så det er jo ikke noget problem at sige ja til over ½ år før.

Pludselig var jul og nytår overstået – sneen og frosten generede stadig løbetræningen, som nok ikke rigtig var kommet i gang. Da vi nåede til vinterferie, synes jeg 8. maj begyndte at komme lidt tæt på, så da satte jeg ind med træning. Bl.a. begyndte jeg at løbe i Kibæk Motion igen.

Det er dejligt at komme ud at løbe sammen med andre.

Ups – så er det den 8. maj. Vi kørte fra Kibæk med bus. Vi var ca. 30 med – både løbere og heppere.
Vel ankommet til Middelfart fik vi startnummer, tøj og chip.

Starten gik kl. 14. Af sted gik det i mit eget tempo. Et af de gode råd jeg havde fået var, at man skal løbe sit eget løb og passe på ikke at løbe for stærkt i starten.
Løbet gik gennem Middelfart, over den gamle Lillebæltsbro. Lige på den anden side af broen står 4 km skiltet og kort efter det mødte jeg de hurtigste der var på vej mod 14 km.
Turen fortsatte gennem Snoghøj, Erritsø, tilbage over broen, ned omkring Hindsgavl.

Hertil gik det rigtig godt - god rute - mange tilskuere langs ruten med flag, bannere, klap og gode tilråb – men så skete det - jeg mødte det, jeg tror, er muren. Mellem 17 og 18 km gik det lidt opad – det føltes dog som Himmelbjerget eller måske endda Mount Everest. Men da var jeg heldigvis så langt, at jeg tænkte: ”Nu er det kun en skade, der kan forhindre mig i at komme i mål” – det er pludselig til at overskue, når der ”kun” er 3 km tilbage.
Muren var heldigvis ikke 3 km tyk, så da jeg passere 18 km gik det bedre - det gik også ned ad det meste af vejen til mål og der var stadig mange tilskuere, der hjalp én på vej.

Ved målstregen stod både mand og gode løbevenner og heppede – det var skønt.

Da jeg kom hen til bussen var der knus og lykønskninger fra alle – tak for det.

Det var en super god tur og den fedeste oplevelse at have gennemført en halvmaraton. Det skulle alle prøve, så jeg kan kun opfordre til, at I prøver. Det kræver selvfølgelig noget træning, men det er det værd - og træningen giver også nogle gode og hyggelige timer i klubben.

Tusind tak til alle for en god oplevelse.

Kathrine Konge Rasmussen
 Kibæk Motion stillede op med knap 40 deltagere til Ikast løbet

Kibæk Motion havde op imod 40 deltagere med til Ikast Løbet den 25/5. Det er faktisk næsten 60 % af medlemmerne, eftersom klubben i øjeblikket har omkring 70 medlemmer.
Det har en vis betydning, at vi støtter op om de arrangementer som afholdes af et af de motions klubber som indgår i det midtjyske samarbejde. De MIDTJYSKE MOTIONSKLUBBER arbejder for at fremme interessen for motionsløb i det midtjyske område.  Så vi er ret stolte af, at vi i Kibæk Motion kan vise flaget overfor vore nabo klubber.

Udover Kibæk Motion er samarbejdet indgået af Snejbjerg motion, Herning GF atletik og Motion, Brande Motion, Sunds GF, Karup orientringsklub, Herning Løbeklub.

Det var ikke de eneste der var at glæde sig over på denne løbs aften for Kibæk Motion. En del af de der har gennemført vores løbeskole på de 12 uger, deltog også på enten 4 km eller 7,5 km som en flot afslutning for løbeskolen

For de fleste var det allerførste gang med ”løbenummer” på trøjen, så der var en smule nervøsitet at spore, men alle kom godt igennem. Nu håber Kibæk motion at de nye løbere vil fortsætte med at motionere på de almindelige løbehold, som gerne skulle give endnu mere motivation og lyst til at prøve kræfter med flere udfordringer, inden for en motionsform hvor man kun løber mod sig selv og selv bestemmer tid, sted og tempo.

KIBÆK MOTION`S NYE TILTAG MED LØBESKOLE OG ”ÅBEN KLUB” HELE JUNI.


Vi vil så gerne have flere i gang med motion, så vi har derfor et par nye tiltag i den kommende tid og i sensommeren. Kibæk Motion fortsætter med at oprette hold på løbeskolen. Selvom antallet af nye løbere ikke nåede 2009 niveauet på forårsholdet, hvilket vi tillægger vejret en del af skylden, så vil det allerede nu være muligt at tilmelde sig til den næste løbeskole som starter lige efter sommerferien. Det bliver med opstart i uge 34 og vil som tidligere være et 12 ugers begynderprogram.


Det er vigtigt man starter meget forsigtigt op, så vil der med stor sandsynlighed være mulighed for at være klar til at løbe 5 – 7 km uden problemer efter endt begynder program. Har man allerede nu mod på at tilmelde sig, så er det muligt via Kibæk idrætsforenings hjemmeside.


ÅBEN KLUB – prøv at løbe uden binding….

Udover løbeskolen vil Kibæk Motion gerne prøve at tilgodese andre, hvor interessen og formen ligger et sted i mellem løbeskolen og de almindelige løbehold

Vi har en fornemmelse af, at flere gerne vil i gang med løb i klubben, men mangler lidt mere viden om hvordan motionsafdelingen fungere. Med et tilbud om at møde op i løbeklubben helt gratis og uden binding, så er dette tiltag målrettet målgruppen af motionister som i forvejen selv løber, men som lejlighedsvis mangler motivation til at komme af sted alene, så er det rart at løbe med andre på sit eget niveau. En anden målgruppe kunne være, hvis nogle er betænkelig ved at start op i motionsklubben, fordi man er nervøs for ikke at kunne følge med eller det bliver for langt osv.
Dette vil Kibæk Motion gerne imødekomme, ved at lade interesserede prøve løbeklubben gratis.

Derfor åbner vi døren for alle i hele juni. Alt man skal gøre er, at møde op enten tirsdage eller torsdage kl 18.30 ved hallen (ingen binding/indmelding i klubben), så kan man motionere med i det omfang man har lyst, og samtidig opleve ånden og samværet i klubben.
Har man så lyst til at forstætte eller ønsker at tilmelde sig til næste løbeskole i august, så er det blot hjem og klikke sig ind på hjemmesiden og få sig indmeldt i klubben.
Vi håber mange i alle aldre vil benytte sig af dette uforpligtende tilbud, og på den måde kommer man måske i gang i løbeklubben, hvilket vil glæde os meget. I Kibæk Motion ser vi jo gerne, at endnu flere får del i en motionsform hvor motion, natur og socialsamvær kan kombineres….


indstendt af : Michael Poulsen, formand Kibæk motion. tlf 28667957



 

Kibæk Motion;


LØB OG KAGEBORD VED HIMMELBJERGET !!!!!!


Det var super godt vejr og stier var nogenlunde at løbe på, da Kibæk Motion var på den sædvanlige tur til Himmelbjergløbet søndag den 31.10. Der var knap 30 løbere fra Kibæk som deltog på henholdsvis de 9,6 km og 15,1 km ruter.

Himmelbjerg løbet er næsten uanset vejret, en utrolig smuk og udfordrende tur, som mange gerne løber år efter år. Det har været en tradition for Kibæk Motion at samles om denne tur, og på den måde at løbe efteråret og vinteren i møde .


Særligt husker man altid de sidste 1200 meter som bare går opad til tårnet på toppen af bjerget. Derfor er det af stor betydning og motivation, at man har noget at glæde sig til efter man er løbet over målstregen. Det sociale efter løbeturen og et sandt kaffebord med alt hvad man kan tænke sig af kager, brød og varm kaffe/Te er med til at gøre turen til noget særligt og alle kommer hjem med en natur og madoplevelse af de dejlige. I år var ingen undtagelse – et dejligt kaffebord og kanon vejr, så mon ikke det betyder genvalg til den tur i 2011.


m.poulsen, kibæk motion


Odder Allè Halvmarathon den 1. maj

”Moar- skal jeg melde dig og Keld til halvmarathon i Odder, sammen med efterskolen?”- ”Arh det ved jeg nu ikke, det skal vi lige tale om.” Nogenlunde sådan var optakten til årets første halvmarathon. Vi var jo meldt til, til ”Lillebælt” og ”København”. Weekenden efter kom han hjem. ”Nu har jeg meldt Jer til i Odder.” Vi var også med i 2009, så turen kendte vi godt, og der var ingen forandringer, bortset fra at tiden i år blev målt med chip, og så lige trøjerne. Sammen med tilmeldingen gennem Gylling Efterskole får vi også en trøje, påtrykt efterskolens navn. Vi var faktisk de eneste ” gamle” som var med, altså af elevernes forældre. Lærere, elever, forstander, kokken og os, alle i ens trøjer og det gjorde det til et rigtig hyggeligt løb, når vi  kom forbi hinanden med et forpustet ”hej” eller opmuntrende bemærkninger.

Vi starter på stadion med en runde på inderbanen, inden vi bliver sendt ud i byens gader. Først mod øst ud af byen til vi kommer til en natursti. På den løber vi  tilbage gennem byen og ud mod vest til Fillerup, ved ca 6-7 km. Her begynder udfordringerne på de næste 8 km. Omkring Lundhoff og Lundhoff skov er der først et par lange jævne stigninger, efterfulgt af flere seje bakker, og slutter med et dejligt løb ned af bakke til det næstsidste depot ved 15 km. Nu er vi samtidig tilbage på den rute vi løb ud af, så vi skal altså bare ”baglæns” tilbage til mål.

Selvfølgelig er turen lidt langt hjemmefra, men det synes jeg helt opvejes af den dejlige natur og det kupperede teræn som vi løber i. Depoterne er, som vi kender fra de fleste løb. Væske i form af vand og energidrik ude på ruten, i mål var der vand, frugt, chokolade og en medalje at tage om halsen. Inde i hallen ventede kaffe, the og kage i store mængder. Jeg har ikke hørt om så mange andre fra klubben, der har været der ude, men vil helt sikkert gerne anbefale den.

 

Lillebælt halvmarathon den 8. maj  

Når man melder sig til omkring jul og løbet er i maj, jamen så er der jo lang tid til. Pludselig er dagen der så bare alligevel, og spændte tager vi af sted, Laila og jeg. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, at vi kunne følges med Jer andre i klubbussen. Det vil vi glæde os til at kunne gøre ved en anden lejlighed. Jeg er taget afsted til start mange gange efterhånden, og kommet i mål  næsten lige så mange gange, men alligevel kilder det stadig i maven, når jeg nærmer mig dagen og start tidspunktet. Måske endda lidt ekstra denne dag, da det er første gang jeg skal deltage i så stort et løb.

Næsten 10.000 deltager, helt fantastisk, med fartholdere og ”båse” til at starte i, med den sluttid, man forventer at komme i mål på. Byen er pyntet og masser af tilskuer er klar til at heppe på de mange løbere, der venter på at blive skudt i gang fra to start steder. Start skudet er trykket af, alligevel sker der ikke rigtig noget, der er rigtig mange der skal sættes i gang og først begynder vi at gå. Faktisk går der lidt over 5 minutter inden vi kommer gennem buen ved startlinien og nu løber alle efterhånden. Jeg kan nu godt forstå, at det ville være en god ide, at få sig placeret i den rigtige gruppe med den rigtige sluttid. Det er svært at løbe i sit eget tempo og det er svært at komme forbi dem der løber lige foran. Én lang bred række af løbere gennem Middelfarts gader, lidt efter op ad bakke gennem noget skov og senere igen blivere vi flættet sammen med den anden start gruppe. Der er rigtig mange nu, snart skal vi over Lillebæltsbroen mod Jylland. Nogen løber nede på vejen og andre løber oppe på broens høje ”fortov”. Ude på broen kan jeg se ned på dem der allerede er ovre og kommet sløjfen rundt, og er løbet under broen under mig. Det føles rigtig godt at se så mange løbere og være imellem dem. Ikke på noget tidspunkt løb jeg alene. Jeg glemmer helt at tænke på tid og fart, i hvertfald indtil jeg kommer over broen anden gang og er tilbage i Middelfart, da kan jeg godt mærke at der er brugt af kræfterne. Det går stadig godt, og inde i gaderne står tilskuerne tættere og stadig ivrig efter at heppe på os løbere, selvom det må vær e lang tid siden de første er kommet forbi. Følelsen og glæden ved at løbe, og så pludselig se målstregen nærmer sig og så løbe i mål, er svært at forklare. At det så sker med så mange omkring sig, og så mange der lige har gjort det samme, og måske føler den samme glæde, gør det helt ubeskriveligt.

Laila og jeg havde en rigtig dejlig løbeoplevelse på Lillebælt. Desvære var vores program lidt hårdt den dag, da vi straks måtte drage videre til Rømø, til et arrangement med mine arbejdskollegaer. Så vi fik ikke taget afsked med nogen af de mange andre løbere fra vores klub, men har hørt at de har været lige så glade for turen som vi er. Så kære løbevenner tak for en dejlig dag på Lillebælt.

 

Fjelstervang-løbet den 13. maj

Jeg så at løbet var hængt op i hallen, men vidste ikke lige helt hvodan fridagene og tiden omkring Kristi Himmelfartsdag ville forme sig, så jeg fik ikke meldt mig til. Tirsdagen før minder Marianne mig om løbet og hører om jeg skal med der ud. Da jeg er i Kibæk og løber en tur med løbeskolen om formiddagen, kan jeg fint nå til Fjelstervang bagefter. På turen med løbeskolen møder vi Kurt og får aftalt i farten, at jeg skal komme og hente ham og vi tager derud sammen. Der var 3 ruter at vælge i mellem, en børnerute, 5 km og 10 km. Vi fik købt nogle start numre og trippede lidt rundt. Lidt efter lidt dukkede der flere op fra Kibæk motion, og uden at have talt dem var vi måske 10-15 stykker. Det synes jeg var rigtig flot og blev en smule stolt af den opbakning til en lokal naboklub. Løbet var fint arrangeret. I grove træk, løb vi i skovene på begge sider af vejen fra Kibæk til Fjelstervang, delt op på ruten til 5 km og 10 km. Efter løbet hyggede vi os i festtelt, mens vi ventede på præmieoverrækkelsen. En rigtig dejlig formiddag og nogen havde endda en velfortjent præmie med hjem. Godt løbet og tak til Fjelstervang for et rigtig fint arrangmentet.

 

Copenhagen Marathon 23. maj

Mit andet store løb i år (har tidligere beskrevet at Lillebælt, var mit første store løb hvad deltager antal angår) blev ”Copenhagen Marathon”.   Dette løb skulle blive den marathon med flest deltager, jeg ind til nu har prøvet. Der var lidt over 12.000 tilmeldte, og ud af dem var der ca 9.800 der startede og ca 9.100 der gennemførte.

Lalia og jeg kørte mod hovedstaden tidlig lørdag formiddag, den 22.maj. Vi havde booket hotel i Glostrup, men vores første stop i storbyen, skulle være den kommende bolig for vores Kronprins og hans hustru. Den idé var der altså også andre der havde fået denne smukke lørdag, skal jeg hilse at sige. Men få skridt nede langs køen, mødte vi en pige her fra Kibæk, som var på personaletur. På rekord tid blev vi nærmest kollegaer, og fik skåret en time eller mere af en lang kø. Efter nøjere eftersyn af de kongelige gemakker, var det slut med at lege turister og næste stop måtte blive Gunnar Nu Hansens plads. Her holder Sparta til og vi kunne få udleveret vores startnumre i hallen.  Hallen var også fyldt med stande med alt fra løbestrømper, sko, tøj til energi gel, - bar, -drik og videre til marathonrejser til mange destinationer i verden. Så der var lidt at se på og drømme om. Vi kom kun derfra med vores start numre og lod os derimod friste af en restautør udenfor, som havde opstillet et telt i gården, med servering af pastaret med kødsovs. Genial idé, han var rigtig godt besøgt. Mætte og tilfredse smuttede vi forbi Islands Brygge for tjekke start/mål området og turen går videre til vores hotel i Glostrup. Får planlagt hvordan vi skal komme med toget ind til start næste dag. Vi holder fri resten af dagen, får aftensmad på Bakken og går tidligt i seng.

Søndag, solskin og dejligt vejr, men alligevel er det som om det ryster under min løbejakke. Får mig taget sammen, af med jakken, bagagen afleveret og jeg kan godt lige nå toilet køen, da der er en halv time til start. Bagefter skal jeg så bare lige finde den gruppe som jeg vil starte i. (Har jo fået lidt erfaring fra Lillebælt.)Da det blev min tur ved toilettet gik starten, så jeg måtte skynde mig ud af døren, løb op langs startfeltet, jeg skal jo varme lidt op. Afspærringen stod heldigvis i sildeben, med små åbninger ind til de forskellige startgrupper og jeg kom op til sluttid, 4 timer. De var ikke begyndt at løbe endnu, så jeg kom ind i gruppen, og jeg kan jo bare løbe fra dem når vi kommer i gang. Det gjorde jeg faktisk også, men de hentede mig igen ved ca. 33 km. Det var ikke helt planlagt.

Vejret var rigtig godt, i hvertfald på den første del hvor der var solskin og varmt. Jeg kender ikke så meget til de ”kendte steder” som vi løb forbi, men starten var på Islands Brygge på Amager, over kanalen og ind i København, omkring ved Rosenborg Slot, tilbage mod kanalen, mod nord til Amalienborg, Kastellet, Langelinie, tilbage ned omkring Nørrebro, ved søerne, noget mere København, ud mod kanalen igen og ned ad mod Vesterbro, lidt rundt her inden vi løber tilbage til en runde i det indre København endnu engang. Jeg ved fra pålidelig kilde at vi også løb forbi Folketinget et par gange og en tur gennem fælledparken. Til sidst lykkes det at ramme den rigtige bro over kanalen til Islandsbrygge igen og komme i mål. Den kløgtige læser vil nok hurtig opdage, at min geografi ikke er helt i top når det gælder København. Men rigtig pæn tur, især omkring et par steder med nogle vuggende rester fra karnevallet, som var med til at holde humøret helt i top. Sammen med den store mængder af tilskuer der trofast heppede langs det meste af ruten, især på de tætte steder og især på de steder vi løb flere gange. Omkring de 25- 30 km skiftede vejret, og det blev gråt, blæsende og koldt, så da jeg godt brugt kom i mål, var det med at få fundet bagagen, komme i bad og få noget varmt tøj på.

Copenhagen Marathon er godt tilrettelagt og virker til at have god opbakning fra den lokale befolkning. Rigtig god start/mål område med bagageopbevaring, slutdepot, fine badeforhold med varmt vand til alle, når man nu skal køre hele vejen hjem lige efter. Jeg kunne måske lige ønske lidt flere toileter, men ellers fungerede alt godt. Der er gratis S-tog fra tidlig morgen til sen aften når man har et startnr. Jeg vil gerne løbe den igen en anden gang, men vil nok vælge et hotel tæt på start området. Det tror jeg kunne være rigtig godt, og kunne gøre det til en endnu større oplevelse at løbe med på de store løb, der straks sender tankerne mod turen til Berlin til september.

Ikast-løbet den 25. maj

Mine forventninger til løbet i Ikast, var helt klart mest til det sociale. Dels fordi jeg lige har løbet i København, og dels fordi det var ”kaffe-aften”, men især også fordi det skulle være løbeskolens løb. Det har været helt fantastisk at være med til at se, hvordan smilene har bredt sig gennem de 12 uger, hos Jer nye løbere, hvordan I er blevet mere og mere dus med hinanden og Jer selv, taget udfordringen op. Har løbet og givet det sidste i har i jer, for at nå i ”mål”. Enten mod jer selv, mod en jævnbyrdig til en træningsaften, eller det at gennemføre et løb. TILLYKKE til jer alle sammen,godt løbet. Super flot at se jer stolte og glade komme i mål. Håber det har givet jer mod på at fortsætte og måske sætte mål på nye løb.

I alt var vi 37 løbere fra Kibæk Motion til Ikast løbet. Rigtig flot og synd at vi lige manglede 4-5 stykker til at blive det støreste hold. Der findes rigtig mange dejlige løb,også lokale, Ikast løbet kan jeg godt lide på grund af sin blanding af asfaldt, skov, bakke op og bakke ned, mængden afhæniger selvfølgelig af hvilken rute man vælger. Synes  der blev løbet rigtig flot på alle distancer.   Mon ikke også vi blev lidt kendt for vores flotte kaffebord.  

 Forsat god løbe sommer til alle.

Keld Agerbo.

Lillebælt Halvmarathon 2010 – 
min første halvmarathon


Nogle gange siger man ja til noget, som man når at fortryde mange gange – og så ender med at blive en super fed oplevelse, som man ikke ville være foruden.

Det skete for mig i september sidste år. Jeg kom til at sige ja til at deltage i Lillebælt Halvmarathon 2010. Det var jo først den 8. maj – så det er jo ikke noget problem at sige ja til over ½ år før.

Pludselig var jul og nytår overstået – sneen og frosten generede stadig løbetræningen, som nok ikke rigtig var kommet i gang. Da vi nåede til vinterferie, synes jeg 8. maj begyndte at komme lidt tæt på, så da satte jeg ind med træning. Bl.a. begyndte jeg at løbe i Kibæk Motion igen.

Det er dejligt at komme ud at løbe sammen med andre.

Ups – så er det den 8. maj. Vi kørte fra Kibæk med bus. Vi var ca. 30 med – både løbere og heppere.
Vel ankommet til Middelfart fik vi startnummer, tøj og chip.

Starten gik kl. 14. Af sted gik det i mit eget tempo. Et af de gode råd jeg havde fået var, at man skal løbe sit eget løb og passe på ikke at løbe for stærkt i starten.
Løbet gik gennem Middelfart, over den gamle Lillebæltsbro. Lige på den anden side af broen står 4 km skiltet og kort efter det mødte jeg de hurtigste der var på vej mod 14 km.
Turen fortsatte gennem Snoghøj, Erritsø, tilbage over broen, ned omkring Hindsgavl.

Hertil gik det rigtig godt - god rute - mange tilskuere langs ruten med flag, bannere, klap og gode tilråb – men så skete det - jeg mødte det, jeg tror, er muren. Mellem 17 og 18 km gik det lidt opad – det føltes dog som Himmelbjerget eller måske endda Mount Everest. Men da var jeg heldigvis så langt, at jeg tænkte: ”Nu er det kun en skade, der kan forhindre mig i at komme i mål” – det er pludselig til at overskue, når der ”kun” er 3 km tilbage.
Muren var heldigvis ikke 3 km tyk, så da jeg passere 18 km gik det bedre - det gik også ned ad det meste af vejen til mål og der var stadig mange tilskuere, der hjalp én på vej.

Ved målstregen stod både mand og gode løbevenner og heppede – det var skønt.

Da jeg kom hen til bussen var der knus og lykønskninger fra alle – tak for det.

Det var en super god tur og den fedeste oplevelse at have gennemført en halvmaraton. Det skulle alle prøve, så jeg kan kun opfordre til, at I prøver. Det kræver selvfølgelig noget træning, men det er det værd - og træningen giver også nogle gode og hyggelige timer i klubben.

Tusind tak til alle for en god oplevelse.

Kathrine Konge Rasmussen
Bodil Foldberg

Hej  

Lige en hilsen her fra Struer. 
Det er dejligt at se og høre, at I fortsat har godt gang i løbeklubben i Kibæk og det var dejligt at få besøg af jer.
Lisbeth, Dorthe, Birgitte og Åse kæmpede bravt til vores halvmaraton, og på vor hjemmeside kan man se billeder fra løbet, hvor de også er fotograferet.
Det var en hård tur i det bakkede område ved Kilen og Fousing, men vejret var dejligt, så vi alle fik forårsforenmmelser. 
Ha' det rigtig godt og på gensyn til andre løb.
 

Med venlig løbshilsen
 
Bodil Foldberg











































Den 8. december i Kibæk Hallen

Klubmesterskabet:
37 løbere deltog i Klubmesterskabet se resultaterne
her.. 
Ejnar Jensen blev Årets Klubmester 2009 med en afvigelse på 10 sek.
Lars Mikkelsen blev nr. 2 og Boye Kjærsgaard blev nr. 3
Tillykke.

Julefrokosten:
Julefrokosten havde 45 tilmeldte og vi fik en
dejlig julefrokost som Lilly og Ivan havde fremtryllet.
Tak for det.
Vi havde nogle hyggelige timer sammen.



Årets Klubkammerat:
Claus og Marianne havde i formandens fravær fået til opgave at kåre Årets Klubkammerat.

Det er dejligt at det i år er muligt at kunne kåre en klubkammerat, sidste år lykkedes det ikke at få stemmer nok, men i år efter en kraftig indsat både via klubaften og mails har vi fået 26 stemmer.
Årets Klubkammerat har fået 31 % af stemmerne.
Begrundelsen for at vælge årets Klubkammerat er blandt andet.

* Altid positiv og behjælpelig
* Har gjort et stort arbejde og indsats i sin tid som formand for løbeklubben
* Er en god kammerat
* Sit store engagement for løbeskolen
* Tager sig godtg af de nye på løbeskolen
Et stort tillykke til Inger Lund
Blandt indsenderne af stemmesedler blev Torben Jensen og Kristian Nevers de heldige vindere af en julekurv. Tillykke

 

Berlin Marathon 2009

Mit første Marathon.
I foråret 2009 blev Jette Fløjgård og undertegnede overtalt af Dorte og Birgitte til at melde os til Berlin Marathon. Læs resten af Mona's historie her...

Se billeder her fra deres tur

Løbeskole 2 har afsluttet sit 12 ugers program med en tur til Vorgod-Barde løbet. Der var fælles kørsel med bus fra Kibæk hallen for både nye og gamle løbere, så Kibæk Motion var repræsenteret med ialt 27 løbere på de 3 distancer 4,1 - 7,5  og  11,2 km. 

Anna Jensen blev vinder af 11,2 km i tiden 54.30 - RIGTIG FLOT.  
Åse Jensen fik præmie for løbets ældste deltager. 
Mange andre fik også præmier med hjem udtrukket på deltager nummeret. 
Alle deltagere fra løbeskole 2 havde en god oplevelse af at gennemføre det første løb med start-nummer på brystet.
Inger

Afslutning for Løbeskole 1 & 2
i Momhøje Naturcenter.
Torsdag den 2. juli

Der var mødt ca. 30 løbere op for at
markere at nu er også Løbeskole 2 igennem
forløbet.
Det var en meget varm aften, med hyggeligt
samvær med "gamle" og nye løbere.
Se flere billeder her...

Berlin Marathon 2009

Mit første Marathon.
I foråret 2009 blev Jette Fløjgård og undertegnede overtalt af Dorte og  Birgitte til at melde os til Berlin Marathon.
Desværre for Jette blev hun skadet så hun ikke kunne komme med.
Det satte en masse tanker i gang som foreksempel kan jeg klare det og hvor hårdt er det gør det ondt og kan man træne sig op til det, det kunne jeg med meget god støtte fra Dorte og Birgitte.
Efter rigtig mange gode træningsture og hyggelige kaffestunder efter træningen som også er en stor del af forberedelsen,
Fredag den 18-9-09 kørte vi fra Kibæk kl 7,40 vi havde rundstykker med tilbehør med i bussen og til middag vores medbragte madpakke.
Vi ankom til Berlin ca kl 18,00 hvor vi skulle hente vores startnumre, derefter blev vi kørt til Ungdomspensionen hvor vi fik vores værelse og vi havde besluttet at bo sammen alle 7 (hyggelig samvær)  derefter gik vi ud for  at spise og så tidlig i seng for vi var godt trætte efter den lange køretur.
Lørdag morgen var der Friendship Run, også kaldet morgenmadsløbet på 5 km med ca 12.000 løber, hvor vi løb ind på det Olympiske stadion som afslutning, uden for stadion var der masser morgenmadsprodukter som vi fik vores del af.
Lørdag eftermiddag gik vi en tur i byen, kl 16,00 mødtes vi et sted hvor vi kunne se rulleskøjte Marathon, (God oplevelse med fart på)
Om aftenen ud at spise og  hjem på værelset for at få kaffe og tidlig i seng for næste dag var jo DAGEN.
Vi stod op ved kl. 5.45, morgenmaden blev serveret kl 06.00.
Appetitten var ikke så stor for nu kunne man rigtig mærke sommerfuglene i maven.
Ca kl. 7.00 kørte bussen af sted fra ungdomspensionen mod startområdet, hvor vi skulle få tiden til at gå indtil start kl 9.00.
Jeg skulle starte i blok H (den bagerste blok) sammen med Dorte og Birgitte.
Her stod vi og ventede på at klokken skulle blive 9.00, så starten kunne gå.
Der kom flere og flere folk ind i startblokkene og spændingen steg.
Kl 9.00 blev der sendt masser af gule balloner i vejret og starten var gået.
Der gik 15 minutter før vi passerede startsnoren og ønskede hinanden god tur og så var Dorte og Birgitte væk, til min store overraskelse var der efter ca 10 km allerede mange der  var nede at gå , så har man langt til mål, de må ikke have trænet så meget som vi havde.
Jeg sørgede for at få noget at drikke ved alle depoter og vand ned over kroppen for det var meget varmt ca 25 til 30 grader.
Der var flere forskellige typer orkestre rundt på ruten til at spille for os og mange steder havde unge mennesker vinduerne åbne for fuld musik og der stod ca 1 million tilskuere på ruten og heppede på os og nogle råbte mit navn skønt med sådan en opbakning.
Da jeg havde passeret 21,97 km skulle der tælles ned af mod de 42.195 km.
Efter 25 km kunne jeg godt begynde at mærke ømheden forskellige steder i kroppen, men det var jeg ikke ene om for der blev overhalet rigtig mange (Fed fornemmelse).
Ved 31 km måtte jeg ned at gå en lille smule men kom snart til at løbe igen.
Tiden gik utrolig hurtig og pludselig kunne jeg se Brandenburger Tor og efter 5.40 timer og med the Beatles i højtalerne  kunne jeg løbe over målstregen med en klump i halsen (dejlig følelse).
Efter at have fået min medalje om halsen og afleveret min chip gik turen mod sejerssøjlen hvor busserne ventede.
Tilbage til ungdomspensionen og få et velfortjent bad derefter ned på en nærliggende restaurant hvor de andre sad  skønt at se dem, her fik vi lidt at spise, kl. 16.55 kørte bussen mod Danmark, og efter kø på motorvejen blev vi 2 ½ time forsinket så vi var først hjemme
kl 4.30.
Hermed vil jeg gerne sige tak for en god tur sammen med Inger, Steen, Allan, Dorte, Birgitte og Claus og tak for de dejlige træningsture med efterfølgende kaffe og hygge.
Jeg vil opfordre andre til at prøve det samme for jeg er ikke afskrækket fra at prøve igen.
Man kan mere end man mange gange tror.
 
Med Løbshilsen
Mona Buur





Se billeder her...
Samsø marathon.

Lørdag d.22 aug. kl. 7.00 kørte Berit Jan og undertegnede ( Jan var
chauffør ) fra Kibæk. Vi skulle sejle lidt før kl.10.00 mod Samsø.
Hyggelig formiddagskaffe i Hou inden vi sejlede.Med bus fra Sælvig
til Tranebjerg.
MEGET god tid til omklædning, mere mad og "meditation" inden vi skulle løbe
kl. 13.00.
Desværre, for at sige det rent ud, skinnede solen fra en skyfri
himmel. Det lykkedes os nu alligevel, at piske en god stemning op.
Nu havde jo altså også været MEGET TÆT på Lars Bom og set
Dorthe Kollo ret tydeligt, det var godt nogen fortalte os, hvem hun var,
hun så ikke helt ud som dengang med "Velkommen til verden"
- men hvem gør også det !!!!!

Efter at Lars Bom havde ønsket os god tur, løb vi kl.13.00.
De første 15 km i fuld sol, og så var jeg forresten færdig. Følte jeg havde lår
i skoene, - resten var en lang kamp, som jeg ikke i min vildeste fantasi
havde forestillet mig.
ALT gjorde ondt- fødder, ben, hofter, nakke, ryg og skuldre, - det eneste
jeg ikke havde ondt i, var mit hår og mine fregner.
At man så var mutters alene på meget af turen, og tilmed skulle løbe en del
opad, gjorde det absolut ikke bedre. Den hed Danmarks hyggeligste
marathon, - men det var mig komplet umulig at hygge mig.

Den eneste grund til, ikke at lægge mig til at dø var, at jeg syntes det var
synd for Jan og Berit, hvis vi ikke nåede den første færge kl. 18.30.
         
Efter 4.38.31 timer var jeg i mål (juhuu) mere smadret end jeg før
har prøvet. Blev godt modtaget af Jan og Berit, - de lignede nogen, der
havde siddet og hygget sig på en cafe`, pæne og velfriserede.
Berit kom ind på 3.47.34 og Jan på 3.58.43. SUPER GODT GÅET.

De var rigtig gode til at hjælpe mig, - Berit pillede chippen af
mine sko og Jan bar mit bagage ( tror jeg lignede udskidt æblegrød ) Jan så
lidt bekymret ud, da jeg tog en halv fadøl, - men hvorom alting er, nåede vi
færgen kl. 18.30.

Efter en truckervask og mere mad , kaffe og chokolade kunne jeg
da godt  begynde at se det sjove igen. Heldigvis havde jeg og mine ben en
hel bagsæde hjem til Kibæk.

ALDRIG MERE en marathon i shorts,- lige indtil næste gang!!!!
Jamen alt i alt en rigtig dejlig dag, - så har jeg prøvet det med.
Og helt ærlig, Samsø ER hyggelig.
           
42,192 km løbehilsner Anni.

Se mere om løbet på
www.samsømarathon.dk

Ferietid i ferielandet.

Godt nok er det ved at være sidst på ferien, men dog stadig ferie, så hvorfor ikke prøve et løb i en af sommerens ”store” feriebyer. Et løb med blandet underlag, meget grusvej, asfalt, stier med flis, gennem klitter og på stranden, nemlig: ”Blokhus Marathon”, den 2 august. Jeg havde set løbet i nogle reklamer sidste år, da familieferien blev holdt i Hune, lige før Blokhus. I år skulle den altså prøves. Der var 4 forskellige ruter at vælge i mellem, 5km, 10km. halv-marathon og marathon. Jeg valgte marathon.

Marathon-løberne skulle fra start kl. 9.30, så dagen startede tidligt hernede i det midt-jyske. Uret ringede kl 5.00 og så var det tid til pasta og kødsovs og hvad man ellers har lyst til som morgenmad på den tid af dagen. Jeg var der oppe i god tid, fik udleveret mit startnr og gik og nød morgenluften. Det var faktisk ret koldt på torvet i Blokhus, det var gråvejr og det blæste gennem byen. Det resulterede også i, at jeg kom fra start i alt for meget tøj, men fin service! Alt tøj som blev afleveret i depoterne, ville blive kørt tilbage til start.

Starten var ret præcis kl. 9.30. Jeg hørte en der sagde, at vi var 157 der startede. En rolig start og masser af glade stemmer med munter nordjysk lune og accent i luften. Løbet var delt i 2 halve marathoner. Først del  mod syd på grus vejene mellem sommerhusene. Uden for byen forsatte vi stadig på grus/skovveje, afløst af nogle stykker asfaltveje, indtil vi nåede Rødhus-klit. Her måtte vi en tur op gennem klitterne, for at komme ned på stranden, til ca. 8 km strandløb, tilbage til Blokhus og den ”forkerte” vej gennem målet, for at få taget en mellemtid. Nu var der kun en halvmarathon tilbage. Tiden på det store ur ved målet fortalte, at der var lidt under 10 min til at ”halvmarathonerne”ville komme efter mig.

Anden del af løbet gik opad i den nordlige ende af byen, i et større sommerhus område, på grusveje med solide stigninger og nogle smalle ”klit-stier” med flis, indtil vi var uden for byen mod øst. Her var der lidt asfalt vej, inden det igen gik ind over, grus og sti. På denne strækning løb vi mere rundt, så der fornemmer jeg ikke så meget, hvor jeg var henne, men efter nogen tid kom vi på asfalt igen, det længste stykke rigtige vej. Det var blandt andet forbi ”Jumbo camping” og ”Saltum Strand Camping” og videre til stranden, hvor de sidste 5 km ned mod målet ventede.  

Det var rart at komme i mål, benene var ved at være godt ømme og trætte. Det var en dejlig og flot tur synes jeg. Selvom jeg skriver at det var koldt ved start, ja så var det nok næsten perfekt løbe vejr, tørvejr, lidt sol, ikke for varmt og en lille smule vind til at frisk op under vejs. Stranden var også det bedste man kan tænke sig, tilpas fugtig, fast og ikke opkørt nogen steder. Stierne i klitterne var med flis eller grus, så det var kun få steder med det rigtige bløde strandsand. Så jeg kan kun sige at det var en god oplevelse. Tiden var målt med chip, trøje til forhåndstilmeldte, medalje og diplom ved mål. Depoterne var også rigtig fine. Energidrik og vand alle steder og mange steder var der også, appelsiner, bananer og rosiner.

Forsat god sommer, Keld.

Varmt vejr,- Videbæk.

Indlæg skrevet af Keld Agerbo

Vejret var rigtig godt til årests Videbæk løb den 21 juni. Jeg havde aftalt at løbe med Laila og "fætter Søren", fra Silkeborg. Han er opvokset i Videbæk, så han synes det kunne være hyggeligt, hvis vi kunne mødes til løbet og hygge lidt bagefter.

Da vi kom der ud mødte vi nogle af de andre deltager fra Kibæk. Så vi var repræsenteret med en 6-8 stykker fra klubben: Dorthe, Birgit, Jette, Henning, Berit, Asger, Kurt og altså Laila, Søren og jeg. Alle havde meldt sig til halvmarathon. Der var også mulighed for 5 og 10 km.

Løbet er ganske flot, godt arrangeret, med gode udfordringer i det kuperede terræn. Vi startede på en dobbelt runde i selve byen, inden vi fortsatte ud vest for Videbæk, mod Spjald. Et godt stykke uden for byen drejede vi fra, løb om gennem "Krattet" og tilbage mod Videbæk igen. Både inden og uden for byen, var der placeret nogle solide stigninger. Jeg har godt nok løbet den en gang før, men kunne ikke huske at så mange af dem var opad. Men som altid, når man kommer forbi de sidste kilometer skilte, føles benene lidt lettere og man kan løbe glad og tilfreds ind over målstregen.

Ikke så meget om tiderne. Men Berit blev nr. 1 blandt pigerne. Stort tillykke med det. Jeg fornemmede at alle var godt tilfredse og synes at de havde gjort det godt. Med den dejlige fornemmelse af at være løber i maven. Løbetiden bliver målt med stopur, er ikke et særligt dyrt løb og så er det lige i nærheden, så det kan fint anbefales til andre, der har lyst prøve kræfter med nogle stigninger lige før ferien.

 

North Sea Beach Marathon.

Søndag den 28. juni

Indlæg skrevet af Keld Agerbo

Så var det nu, det skulle prøves, et løb på stranden. Havde hørt om det fra andre i klubben, at det kunne være lidt hårdt at løbe i sandet.
Jeg holdt mig til en halvmarathon, selv om "fætter Søren " lokkede med en hel.
Vi blev da også enige om, da vi var kommet i mål, at det var helt fint med en halv.                                         


Så vi var tre der mødte op på parkeringspladsen ved Nymindegab, den 28 juni, for at få udleveret startnr. Laila, Søren og jeg. Vidste også at Aase og Marianne havde tilmeldt sig til halvmarathon, men fik ikke øje på dem i start området.

Starten gik kl 12.00,fra Nymindegab strand. Mod syd, mod Vejers strand. Allerede 11.50 kom den første "helmarathoner" forbi vores start, de var startet i Hvide Sande kl 10.30. Altså den første "halve" på en time og tyve minutter. Imponerende må jeg sige.

Vi blev skudt i gang og fik taget hul på de første kilometer. 21 km sandstrand venter for ude. Som så mange gange før, i et alt for hurtigt tempo i starten. Må også indrømme at det er en hel anden måde at løbe på, synes jeg. Normalt kan man forholde sig til afstand i forhold til lygtepæle, træer, huse osv. Men her var det kun strand, sand og vand, og så kilometerskiltene for hver anden kilometer. Ret hurtig blev vi næsten "ekspert" i at finde de gode steder, at træde i sandet. For langt ude i det våde, er det for blødt og for langt inde i det tørre, er det også for blødt. Men lige der i mellem, var det bedst mulige underlag, for at undgå, at blive alt for hurtig træt i benene. Snart var der en lang række af løbere, som bugtede sig ud og ind efter vandlinien og det bedste løbeunderlag. Efter ca 10 km. ændrede stranden sig til at blive lidt fastere. Men stadtig tungt for benene. Til sidst skulle vi så lige en tur op igennem det helt løse sand for at komme i mål. Ikke så langt, men drøjt nok alligevel.

Jeg synes helt bestemt, det er et flot løb. Det er helt sikkert værd at prøve, men hører og så til i den hårde ende af løb, efter min mening. Tiden blev målt med chip og vi fik udleveret trøje, medalje og diplom i mål området. Godt arrangeret, måske lige langt nok imellem vand depoterne. Jeg var i hvertfald glad for at jeg havde mine vandflasker med også.

Vejeret var super flot. Solen skinnede og en friskende vind fra øst. I mål ventede Sørens kæreste og hans svigereforældre med bilerne og en køletaske fyldt med lækre sanswich og vand, nå ja, også en kølig pilsner. Så vi følte vi havde haft en super dejlig løbedag, da vi med trætte ben kunne vende næsen hjemad.

Keld.

Stockholm maraton 2009.

Torsdag d. 28 maj kl. 18.20 var der afg. fra Herning mod Stockholm.

Vi var i alt 47 løbere og heppere fra bl.a. Herning, Ikast, Viborg, Brande og Snejbjerg og 8 fra Kibæk, 6 løbere og 2 heppere med Engesvang Turistfart og med Ole som chauffør og Hanne og Ove Pedersen fra Ikast som arrangører.


Turen gik fra Herning til Frederikshavn, med færge til Gøteborg og kørte hele natten gennem Sverige til Stockholm, hvor vi ankom fredag morgen kl. 9 til en lækker morgenmads buffet på vores hotel. Best Western Kom Hotel.

Fredagen gik med bl.a. at få hentet vores startnumre i Danicahallen på Østermalm idrætsplads som lå 200 m. bag den Olympiske stadion og herefter var vi lidt rundt i området, vi var alle lidt trætte efter den lange rejse.


Pinselørdag d. 30. maj var den store maratondag, med start kl. 14 fra Østermalm og mål på den Olympiske stadion.

Solen skinnede fra en skyfri himmel 23 grader i skyggen og vi gruede alle for den varme tur. Og det blev en lang, varm og anstrengt tur gennem Stockholms gader og omegn.


Vi gennemførte alle fra Kibæk og fik vores medalje og T-shirt, så nær som Birtha som desværre måtte udgå, men var forberedt på det, da hun inden tiden havde pådraget sig en skade i ryggen.


Søndag var vi på sightseeing, en flot kanalrundfart bl.a. til kongeslottet og Gamla Stan hvor Rene var vores guide.


Mandag tidlig op og turen gik atter hjem. Det blev til en lang og varm køretur, havde dog et par stop undervejs og en sejltur hvor vi kunne nyde solen. Hjemme kl. 22.30.

Alt i alt var det en utrolig god tur, vi alle sent vil glemme.


De bedste løbehilsner fra

Jan, Rene, Berit, Anni, Birtha, Kristian, Preben og Rigmor.






Stavgang

Vi er en lille fasttømret skare, som i flere år har gået stavgang i Kibæk Motion.
Vi mødes fast hver tirsdag og torsdag aften kl. 18:30 ved Kibæk Hallen. Vi går som
regel ca. 1 time pr. aften.

Læs resten af Inge-Birgit & Torben Jensens indlæg 
her






Artikel af Michael Poulsen

KIBÆK HAR FÅET LØBESKOLE – SÅ NU ER DET OP TIL DIG…..


Til dig der er begyndt eller måske overvejer at troppe op til den nye løbeskole i Kibæk.

I 1998 var tiden til at erkende, at jeg var nødt til at komme i gang med motion, men der var så meget andet der skulle passes, men med dårlig kondition og for mange kilo måtte et valg træffes.

Løb var en mulighed, da jeg her selv kunne planlægge tiden. Jeg startede med at løbe 10-12 minutter ud af Vorgodvej og tilbage, det var hvad jeg kunne magte.

Jeg var stolt og i gang, og efterhånden var mit mod så stort at jeg ”turde” gå op i løbeklubben. Det var en modig beslutning, bare det at få de ”stramme” løbebukser på, hvilket for mig var et nyt stykke beklædning som jeg lige skulle overbevise mig selv om,var okay at løbe rundt i, for jeg havde jo ikke ligefrem figur til en så stram stil.

Med de max. 4 km i bagagen fik jeg mig vovet op til løbeklubben. Det viste sig hurtigt, at der blev taget godt hensyn til os nye, så jeg blev en hyppig gæst.

Efter en lang periode hvor jeg var med på de ”korte ture” kom en uventet udfordring. En ganske almindelig klubaften ved kanten af Harreskoven, hvor vi som vanligt skulle deles i kort og lang tur, sagde formand Bach henkastet men bestemt:

”Du tager da med på den lange i dag - den er cirka 10 km – vi skal nok få dig med hjem.”

10 KILOMETER !!!! – det klarer jeg aldrig. Men vupti – det gik og jeg var stolt. Siden da blev der sat nye mål, næsten altid skabt med et socialt element i løbeklubben, hvor vi mødes på tværs af alder, rang og kondition.

Nye mål og udfordringer er veloverstået lige fra bjergløb, ½ og hele maraton. Hvis man havde sagt det til mig da jeg løb ud af Vorgodvej på min ”10-12 minutters tur/retur” i 1998, så havde jeg taget det som en joke.

Så min opfordring er til dem, der går og er i tvivl;

”Tag fat og benyt muligheden i den nye løbeskole, det er kun dig selv du er oppe imod, du bliver aldrig ladt i stikken- du kommer altid sikkert i havn”

Løbeklubben og motionsløb i det hele taget, opfatter jeg som en god kombination af socialt samvær og motion på alle niveauer, eller bare som et godt supplement til sin foretrukne idræt.

For mig er det blevet til rigtig mange sjove, hyggelige og hårde timer på vejen, i bussen eller ved et veldækket kaffebord – og stor ros til løbeklubben for et rigtig godt tiltag.

Så min opfordring er – spring ud i det, tag imod tilbuddet i løbeskolen, måske løber du også i nær fremtid over stregen på de første 10 km eller til et ½ eller hel maratonløb.

Hilsen
Michael Poulsen
Bavnehøjen 51.
 
 
KIBÆK IDRÆTSFORENING - I FORENING NÅR VI LÆNGERE