00

Fantastisk opvisning i de nye flotte rammer i Krydsfeltet
Lørdag den 17. marts afhold KIF Gymnastik den årlige gymnastikopvisning.


For første gang tog vi Krydsfeltets nye hal i brug til den årlige gymnastikopvisning. Fantastiske rammer for alle vore mange dygtige gymnaster, der i løbet af godt 5 timer viste en masse flotte opvisninger. To store gæstehold fra hhv. Brejninggård efterskole og DGI Hammerum Juniorhold gav forrygende opvisnigner. Hver hold havde 130 gymnaster på gulvet.
Tak fordi I tog jer tid til at komme til Kibæk!

Som et helt nyt tiltag havde KIF gymnastik strikket et hemligt hold sammen, bestående af ALLE instruktører, hjælpetræner, spiretrænere og gymnastikudvalget.

Pokaloverrækkelse
Efter det hemmelige holds optræden var der pokaloverrækkelse til årets hjælpetræner og årets instruktør.  Det blev en hel familie begivenhed da Anthon Khorami modtog pokalen for årets hjælpetræner og Trine Khorami (Anton's mor) modtog pokalen for årets instruktør. Kæmpe tillykke til dem begge med de flotte hædersbeviser - fuldt fortjent.

Dagen sluttede med spis-sammen-aften, hvor godt 150 børn og voksne havde købt billet. Anni fra Krydsfeltet serverede lækker mad og sing-along toner blev på allerbedste vis leveret af Jesper Hvid på klaver.

Tak til alle de mange frivillige hjælpere der gør det muligt for gymnastikafdelingen at gøre opvisningsdagen til en lang og festlig oplevelse.

Udendørs gymnastikstævne Grundlovsdag
- tirsdag den 5. juni 2012


Vi gentager sidste års succes og afholder et stort udendørs gymnastikstævne på fodboldbanerne.
Vi ser frem til en dejlig dag med masser af gymanstik på græsset. Mere information følger senere her på siden.
1000 tak for sæsonen 2011/2012
I den forløbne sæson har vi kunne tilbyde i alt 27 hold i gymnastikafdelingen! Se holdfotos her.
Vi arbejder lige nu på hvilke hold vi kan tilbyde i den kommende sæson. Glæd dig - for igen vil vi tilbyde et spændende og varieret tilbud af gymnastik for alle - i alle aldre.


Sæson 2011/2012:
Mor & baby gymnastik
Motorik med dit barn
Far/mor/barn årg. 2008
Far/mor/barn årg. 2009
Girl Power mini 2. - 3. kl.
Girl Power, midi 4. - 6. kl
Snurretoppene - årg.2007
Spring drenge 1.-2. kl.
Spring/rytme piger 1.-2.kl.
Springdrenge 3.-5. kl.
Springlopper årg. 2005-06
Springpiger 3.-5. kl.
Junior springmix 6.-9.kl
Ynglinge springmix 16+
Pige rytme 7 kl. og opefter
Piger 40+
Mænd
Step
After step
Tøsefræs årg. 2005-06
Morgenhår - styrk din krop
Motionsboksning
Yoga
Zumba
Ballroom Fitness
Flow/Stram op for damer
Floorball



 
Forårsopvisning i MCH Herning Kongrescenter

Et dejligt tilbageblik på en veloverstået weekend i Herning den 10. og 11. marts, hvor Kibæk begge dage havde dygtige gymnaster på gulvet. Tak for de mange flotte opvisninger I gav publikum.
En fantastisk gymnastik weekend.
I KIF elsker vi gymnastik fordi:

- vi har et trygt og positivt fællesskab
- man møder engagerede og kompetente trænere
- det er fedt få motion, udfordring og masser af oplevelser
- vi tilhører en åben forening, som aldrig står stille og altid
  formår at følger med tiden
KIBÆK IDRÆTSFORENING - I FORENING NÅR VI LÆNGERE