Dojo regler

Dojoen er stedet hvor træningen udøves, og her er der af hensyn til disciplinen og afviklingen af træningen visse regler, der skal overholdes. Det er en arena hvor vi søger, at modvirke og begrænse vore konflikter - hvor vi konfronteres med en modstander, som ikke er en modstander, men mere en partner der hjæper os til, at forstå os selv mere intenst.
Teknisk viden er ikke nok, - en karate-ka må sammensmelte og udvikle teknikken med en åndeligt infinitiv forståelse af, at Karate ikke alene bliver et kunstnerisk skue - men vejen til, at forene den psykiske og fysiske styrke, som er grundlaget for en højere forståelse.

Etikette

Når man kommer ind i træningssalen, standser man op og bukker reglementeret. Det samme gælder, når man forlader salen.

Alle karate buk ledsages af ordet "Osu", som er international karate hilsen, der skal udtales højt og tydeligt. Alle karate udøvere hilser hinanden med "Osu".

Chefinstruktøren tiltales i træningssalen med "SENSEI", alle assistenter og instruktører tiltales med "SEMPAI"

Ordet Osu anvendes istedet for "ja" når man tilkendegiver, at man har forstået det instruktøren har sagt.

Kommer man for sent til træningen, sidder man sig med ryggen til undervisningen og afventer instruktørens instruks, hvorefter går man bagi rækken og deltager i træningen.

Finger og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader, ligeledes skal udøveren fremtræde ren og velsoigneret.

For at undgå skader må halskæder, ure, armbånd, pladeringe etc. ikke bæres under træningen.

I træningssalen fordres en diskret optræden, samt at instruktørens henvisninger følges ufortøvet. der lægges vægt på en god træningsindsats, og en respektfuld indstilling til karate og dens udøvere, samt til læremesteren.